Borgerlig begravelse
Borgerlige begravelser hos Drachmann Begravelser
Omsorg, Nærvær og Til For Jer
Hvad er en borgerlig begravelse?
En borgerlig begravelse er en ceremoni uden religiøst indhold, hvor man tager afsked med den afdøde på en måde, der er personlig og respektfuld, men ikke knyttet til folkekirken eller andre trosretninger. En borgerlig begravelse er således en ikke-kirkelig ceremoni, hvor fokus er at tage afsked på en personlig og meningsfuld måde.
I stedet kan ceremonien formes ud fra den afdødes eller de pårørendes ønsker. Det gør det muligt at skabe en helt unik afsked, hvor der er plads til minder, personlige taler, musik og andre elementer, som har haft betydning i den afdødes liv.
Du kan desuden vælge at inkludere elementer med særlig betydning for afdøde og familien, såsom yndlingssteder, musik eller symbolhandlinger, for at gøre ceremonien endnu mere personlig.
Det er en mulighed, der ofte vælges af mennesker, som enten ikke er medlem af folkekirken, eller som ønsker en mere individuel og fri ceremoni, hvor form og indhold ikke er bestemt af religiøse traditioner.
Ønsker du og din familie en borgerlig begravelse, kan Drachmann Begravelser kan tilpasse ceremonien efter din families og afdødes ønsker.


Forskellen på kirkelig og borgerlig begravelse
Den væsentligste forskel mellem en borgerlig og kirkelig begravelse ligger i, at en kirkelig begravelse forestås af en præst og følger folkekirkens liturgi, mens en borgerlig begravelse ikke gør brug af religiøse elementer.
En kirkelig ceremoni ledes typisk af en præst eller religiøs leder, hvorimod en borgerlig ceremoni kan ledes af en ikke-religiøs person.
I stedet kan den ledes af en civil ceremonileder, en bedemand eller en af de pårørende selv.
Ring hele døgnet, og få svar på dine spørgsmål på tlf: 2233 8666.
Omsorg, Nærvær og til for jer
Med en bedemand fra os, kan I altid forvente at vi er der for jer hele vejen også til efter skiteretten. Vi svare gerne på spørgsmål, når alt er afsluttet.
Hvorfor vælge den borgerlige begravelse frem for en kirkelig ceremoni?
Mange vælger en borgerlig begravelse af forskellige årsager. For nogle handler det om livssyn, for andre er det et spørgsmål om medlemskab, mens det for andre igen handler om at ønske en personlig og fleksibel ceremoni uden fastlagte rammer.
Ofte træffes valget også ud fra familiens ønsker om en mere personlig ceremoni, som går uden om folkekirken.
Ikke-medlemmer af folkekirken
Personer, der ikke er medlem af den danske folkekirke eller en anden religion, kan ikke blive begravet med en kirkelig ceremoni i et kirkerum.
Da der således ikke kan benyttes en kirke til ceremonien, vælger mange, at begravelsen skal foregå fra et kapel på en kirkegård eller et andet passende sted.
Ønske om en mere personlig ceremoni
Selv blandt medlemmer af folkekirken vælger nogle en borgerlig begravelse, fordi de ønsker mere kontrol over form og indhold. Familiemedlemmer og efterladte kan i højere grad sætte deres eget præg på indholdet, vælge musikken frit, og invitere familie og venner til at sige et personligt farvel.
Mange vælger netop denne form for ceremoni for at skabe en personlig afsked, der afspejler afdødes liv og værdier samt den afdødes personlighed.
Borgerlig begravelse eller bisættelse?
Ved en borgerlig ceremoni kan man vælge mellem begravelse eller bisættelse. En begravelse indebærer, at kisten nedsættes direkte i jorden, mens en bisættelse betyder, at kisten kremeres, og urnen nedsættes senere. Begge former foregår uden religiøse ritualer og kan tilpasses individuelt efter afdødes ønsker.
Kister fra 4.845,-
Til bisættelse og begravelser skal der bruges en kiste til at lægge afdøde i. Man må gerne bygge kisten selv, hvis man overholder en række krav. Har man ikke modet til det, har bedemanden et udvalg af forskellige kister. Drachmann Begravelser har et bredt udvalg af kister.
Alle kister er dansk produceret hos Tommerup-Heilskov på fyn.
Urner fra 600,-
Efter en bisættelse, bliver afdøde kørt til et aftalt krematorium, for at blive kremeret. Efter endt kremering, bliver asken lagt i en urne som så bliver begravet på en kirkegård. Hvis der er valgt at asken skal spredes over havet, bruges der en såkaldt sø-Urne, som let at åbnet, når asken skal strøes over havet.
Alle urner er miljøgodkendte og let forgængelige.
Hvor kan en borgerlig ceremoni afholdes?
Eftersom at borgerlige begravelser ikke kan finde sted i kirker, har vi her samlet en oversigt over nogle af de steder på Amager, hvorfra borgerlige begravelser kan foregå.
Mange vælger at holde ceremonien i et kapel på kirkegården, da det ofte er praktisk i forbindelse med jordfæstelse eller urnenedsættelse.
De fleste kapeller har faste tidsrammer for ceremonier, hvilket gør planlægning og tidsstyring vigtig.
Sundby Kirkegårds Kapel
Dette kapel er tilknyttet Sundby Kirkegård og tilbyder faciliteter til både kirkelige og borgerlige ceremonier. Det er en populær mulighed for dem, der ønsker en borgerlig afsked i et roligt og respektfuldt miljø.
Kastrup Kirkegårds Kapel
Beliggende i Kastrup tilbyder dette kapel også mulighed for borgerlige ceremonier. Det er en god mulighed for dem, der ønsker en borgerlig begravelse i et kapel tæt på hjemmet.
Amager Hospitals Kapel
Hvis dødsfaldet er sket på hospitalet, kan en afsked også finde sted i Amager Hospitals Kapel. Dette er en praktisk løsning for pårørende, der ønsker en ceremoni tæt på hospitalet.
Udover de nævnte kapeller er der mange andre muligheder for, hvor en borgerlig begravelse kan foregå – det kan være i et , forsamlingshus, privat hjem eller ude i naturen, og valget af stedet kan afspejle afdødes særlige tilknytning og familiens ønsker.
Både kiste- og urnebegravelser kan finde sted på en kirkegård, uanset medlemskab af folkekirken.
Andre muligheder inkluderer forsamlingshuse, kulturhuse, private hjem eller udendørs – fx i en have, ved stranden eller i en skov.
I visse tilfælde er det også muligt at få urnen nedsat på privat jord, hvis betingelserne er opfyldt.
Er du interesseret i at høre om andre muligheder, skal du være velkommen til at kontakte os.
Muligheder hos Drachmann Begravelser
Hos Drachmann Begravelser hjælper vi med at finde den helt rette ramme.
Vi har erfaring med at afholde borgelige begravelser fra både kapeller, naturbegravelsespladser og private lokationer.
Vi rådgiver om, hvad der praktisk og lovgivningsmæssigt kan lade sig gøre for den ønskede borgerlige begravelse.
Ceremonien skal desuden afholdes på en måde, der ikke forstyrrer den offentlige ro.
Hvor kan en borgerlig begravelse foregå?
En borgerlig begravelse kan foregå på mange af de samme steder som religiøse begravelser, blot uden præst eller kirkelig ceremoni.
Kisten eller urnen kan nedsættes på en offentlig kirkegård, da alle borgere i Danmark har ret til gravplads – uanset tro.
Mange kirkegårde, fx Sundby Kirkegård og Kastrup Kirkegård på Amager, tilbyder neutrale afsnit uden religiøse symboler, som egner sig til borgerlige begravelser.
Urner kan også nedsættes i skovkirkegårde, fx i skovområder godkendt til formålet, hvilket giver en mere naturnær afsked.
Kisten må kun nedsættes på godkendte gravpladser ifølge dansk lovgivning.
Hvem er vi?
Drachmann Begravelser er en familie begravelsesforretning i Kastrup og Tårnby på Amager, Vi har kontor på vestamager på Kongelundsvej 308, Kastrup

Rikke Drachmann
Bedemand og Indehaver
Jeg har en baggrund som sosu-hjælper og advokatsekretær, og jeg føler at en forening af disse uddannelser gør mig til en passioneret bedemand.
Pårørende skal føle sig tilpas og trygge ved min tilstedeværelse.


Vi planter 2 træer for hver kiste vi bruger.
Det gør vi via Growing Trees Network – Folkeskove

Casper Drachmann
Bedemand
For mig er det at være bedemand en livsstil og ikke bare et arbejde. Jeg finder ro, ved at hjælpe “mine” familier i deres livs svære tid. Den ro vil jeg gerne give videre, så det uoverskuelig, bliver overskueligt.
Jeg skaber overblikket, og sammen danner vi rammen om mindeværdig afsked.
Mød Bedemand Rikke Drachmann
I januar 2017 fik Drachmann Begravelser besøg af TV2 Lorry.
De har optaget et lille indslag med Rikke Drachmann, som kort viser, hvorledes en bedemands dag kan se ud.
Tv-stationen var interesseret i at følge Drachmann Begravelser for en dag.
Drachmann Begravelser vil gerne takke familien, der gav TV2 Lorry tilladelse til at filme dem i deres sårbare situation.
Hvordan foregår en borgerlig begravelse?
Selvom der ikke findes en fast liturgi, følger de fleste borgerlige begravelser en vis struktur, som gør ceremonien genkendelig og tryg for de deltagende.
Der er dog ikke faste krav til, hvordan ceremonien foregår, og du kan planlægge ceremonien efter egne ønsker og behov. Dog er det vigtigt at sikre, at ceremonien forløber roligt og værdigt, så den afdøde sikres en værdig afsked.
Typisk struktur og indhold
Her har vi samlet en række forslag til, hvad en borgerlig begravelse kan indeholde af aktiviteter:
-
Musik ved indgangen
-
Velkomstord
-
Taler fra familie og venner
-
Musikalske indslag eller oplæsning
-
En afsluttende tale
-
Musik ved udgangen
Personlige elementer kan give ceremonien en særlig og mindeværdig karakter, som både ærer den afdødes liv og tilbyder trøst til de efterladte.
En afsked med tale, musik og personlige elementer
Det personlige indhold er ofte i fokus. Musik spiller ofte en stor rolle i en borgerlig ceremoni, fordi den kan udtrykke stemninger og minder, hvor ord ikke rækker. Musikken vælges med omhu – det kan være klassiske værker, popsange, jazz eller sange, som den afdøde holdt af.
Digte, taler og minder
Personlige indslag kan være oplæsning af digte, små anekdoter, citater eller erindringer fra dem, der kendte afdøde. Det skaber en smuk, rørende og ofte meget intim stemning.
Derudover kan alternative ritualer som personlige fortællinger eller symbolhandlinger også indgå i ceremonien for at gøre afskeden endnu mere unik og meningsfuld.
Hvem kan lede ceremonien?
Der er ingen krav om, at en borgerlig begravelse skal ledes af en bestemt person. Det giver fleksibilitet, men stiller også krav til planlægningen, når I skal afholde ceremonien.
Det kan være en nær pårørende, der fører deltagerne gennem programmet, men mange vælger også en professionel ceremonileder, som sikrer en god struktur og en værdig tone.
Drachmann Begravelser kan naturligvis også hjælpe, hvis din familie selv ønsker at stå for det meste, men har brug for støtte og vejledning og en ceremonileder. Vores rolle tilpasses jeres behov.
Planlægning af en borgerlig begravelse
En borgerlig begravelse kræver typisk lidt mere planlægning, fordi man ikke har kirkens faste rammer at læne sig op ad. Derfor er det vigtigt med en erfaren og nærværende bedemand.
Omfanget og prisen på en borgerlig begravelse afhænger af de valg, du ønsker til den borgerlige begravelse.
Hos Drachmann Begravelser starter vi altid med en grundig samtale, hvor vi afdækker dine ønsker og muligheder.
Vi kan hjælpe med at planlægge ceremonien fra start til slut og stå for hele planlægningen eller blot dele af den – afhængigt af jeres behov.
Drachmann Begravelser – din hjælp ved borgerlig begravelse
Hos Drachmann Begravelser har vi mange års erfaring med at arrangere borgerlige begravelser. Vi ved, hvor vigtigt det er med nærvær, tryghed og fleksibilitet i en svær tid.
Erfaring og tryghed
Vi tager os tid til at lytte, og vi guider jer gennem hele forløbet – fra de første tanker og overvejelser til selve ceremonien og tiden efter. Vi er til stede hele vejen og sørger for, at intet bliver glemt.
Vi kommer gerne hjem til dig
Som bedemænd møder vi dig, hvor du er. Ønsker du en samtale i dit eget hjem, kommer vi gerne til dig.
Vi tager udgangspunkt i dine og afdødes ønsker og skaber sammen en smuk, respektfuld og mindeværdig afsked.
Hvad koster en borgerlig begravelse?
Prisen på en borgerlig begravelse varierer afhængigt af ønsker, valg af lokation og omfanget af ceremonien. Da du vælger ikke at benytter kirken, undgår du nogle gebyrer – men der kan til gengæld være udgifter til f.eks. ceremonileder, lokaler, musiker og teknik.
Prisen på begravelsen eller bisættelsen afhænger af, hvad du ønsker, og hvor omfattende ceremonien skal være. En borgerlig bisættelse kan desuden tilpasses individuelt efter behov og ønsker.
Typiske udgifter
Ved en borgerlig begravelse kan udgifterne bl.a. omfatte:
- Transport og klargøring af afdøde
- Leje af lokale eller kapel
- Ceremonileder eller taler
- Musikere eller teknisk opsætning
- Programhæfter og blomster
- Kisten eller urne
- Gravsted og evt. sten
Drachmann Begravelser tilbyder altid en klar oversigt over de samlede omkostninger og hjælper med at tilpasse løsningen til jeres budget.
Offentlig begravelseshjælp
Det er muligt at søge begravelseshjælp fra det offentlige. Hjælpen afhænger af afdødes formue og familiesituation og kan være med til at dække en del af udgifterne.
I visse tilfælde kan der være mulighed for ekstra støtte eller særlige regler. Drachman Begravelser hjælper gerne med ansøgning og rådgivning i forhold til dette.
Besøg Begravelsesforretningen
Vores kontor centralt på Amager på vestamager, tæt ved Ørestad på Kongelundsvej 308, 2770 Kastrup.
Her kan den vigtige samtale holdes, hvis der ikke ønskes et hjemmebesøg.
Lovgivning og regler omkring borgerlig begravelse
Ved borgerlige begravelser er der lovgivning og en række praktiske forhold at tage højde for, når man planlægger ceremonien. .
Tidspunkt og anmeldelse
Alle dødsfald skal anmeldes senest to dage efter dødsfaldet. Det sker typisk gennem os som bedemand, og vi tager også kontakt til krematoriet eller kirkegården, hvor du og de pårørende ønsker, at urnenedsættelsen eller jordfæstelsen skal finde sted.
Valg af gravsted
Det er muligt at vælge både et traditionelt gravsted eller et mere naturpræget alternativ – som fx skovbegravelse eller askespredning. Hos Drachmann Begravelser har vi erfaring med at arrangere begge dele og rådgiver gerne om muligheder og regler.
Askespredning og naturbegravelse
Askespredning over åbent hav eller begravelse i en fredskov kræver tilladelser.
Hvis afdøde har haft et skriftligt ønske om at få sin aske spredt over åbent hav, hjælper vi med korrekt ansøgning og dokumentation, så det sker i overensstemmelse med lovgivningen.
Naturbegravelse i særlige skovbegravelsespladser bliver stadigt mere populært – især blandt dem, der ønsker et mere bæredygtigt og naturligt farvel.
Eksempler på personlige borgerlige begravelser
For at give dig et billede af mulighederne for forskellige typer af borgerlige begravelser, kigger vi her på konkrete eksempler, der viser forskellige måder at tage den sidste afsked på:
Udendørs ceremoni i haven
En ældre kvinde, der elskede sin have, fik en ceremoni under træerne i sit eget hjem. Naboer, børn og børnebørn delte minder og læste små digte op. Musikken blev spillet fra højtalere, og hele afskeden var enkel og meget personlig.
Musikalsk ceremoni i kulturhus
En musikglad mand blev mindet i et kulturhus, hvor venner fra hans band spillede hans yndlingsnumre. Taler blev holdt af sønnen og en kollega, og der blev serveret kaffe og kage efter ceremonien. Det blev en varm og livsbekræftende stund.
Askespredning efter en privat afsked
Efter en mindre ceremoni med kun de nærmeste i hjemmet blev asken spredt over Øresund, som afdøde havde sejlet på i mange år. Det var et smukt farvel, præget af ro og respekt.
Borgerlig begravelse og børn – hvordan taler man om døden?
Ved en borgerlig begravelse kan der tages særligt hensyn til børn, både i planlægning og gennemførelse. Det er ofte muligt at skabe en mere tilgængelig og nærværende stemning, som børn kan forholde sig til.
Børn som deltagere i ceremonien
Børn kan fx bidrage med tegninger, lys, en sang – eller bare deres tilstedeværelse. Hos Drachmann Begravelser hjælper vi med ideer til, hvordan børnene kan inddrages – på deres egne præmisser.
Samtalen om døden
Det kan være svært at tale med børn om døden. En borgerlig begravelse giver mulighed for at gøre det i øjenhøjde og skabe en oplevelse, hvor døden ikke skjules, men bliver til en del af livet – noget vi taler om og bearbejder sammen.
Hvornår bør man vælge en borgerlig begravelse?
Om det er relevant at vælge en borgerlig begravelse eller ej, afhænger af den afdødes og familiens livssyn. Dog er det værd at overveje følgende:
-
Hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken
-
Hvis der er ønske om en ceremoniel ramme uden religiøse ritualer
-
Hvis familien ønsker større frihed til selv at forme indholdet
Hos Drachmann Begravelser hjælper vi gerne med at afklare, om en borgerlig begravelse er den rette løsning for jer.
Både borgerlig begravelse eller bisættelse kan tilpasses efter familiens og afdødes ønsker. Det vigtigste er, at det bliver en meningsfuld ceremoni og en mindeværdig begivenhed.
Kontakt Drachmann Begravelser
Drachmann Begravelser står klar til at rådgive dig og tage os af alt det praktiske, så du og din familie kan fokusere på at tage afsked.
Vi er tilgængelige døgnet rundt og kan mødes i hjemmet, i vores kontor eller over telefonen. Sammen skaber vi en smuk og meningsfuld afsked – på jeres præmisser.
Kontakt os her
Da vi, grundet handlinger, kan være ude af huset, er det bedst at aftale et tidspunkt for møde i forretningen.
Vi kan kontaktes hele døgnet, alle ugens dage, på telefon 2233 8666
Vi kommer naturligvis gerne hjem til jer.
Vi bestræber os dog på at være i begravelsesforretningen.
Mandag – Fredag 9:00 – 16:00
Lørdag – søndag Efter aftale

Min sidste vilje!En forberedelse
Igennem hele rejsen i vores liv, forsøger vi at bestemme så meget som muligt over livet.I døden kan vi ikke bestemme mere, hvad vi håber og ønsker, hvordan vores sidste rejse skal foregå, om det skal være en bisættelse eller begravelse.
Kontakt os for mere information på tlf 2233 8666